Drømmer du om en ny garage? Tjek prisen her (2023)

4. december 2022 by Ingen kommentarer

Vil du gerne have en ny garage? Så er prisen selvfølgelig afgørende. I denne artikel går vi i dybden med hvad du kan forvente at skulle slippe, når du skal have bygget en ny garage. 

Så kan du lægge et budget derhjemme – som kommer til at holde.

Størrelsen har størst indflydelse på garagens pris

Når du skal have bygget en garage, så er der mange ting, der har indflydelse på den endelige pris. 

Men dét, der har den største indflydelse på prisen på en ny garage, er garagens størrelse.

Jo større garage, desto større bliver den endelige pris selvfølgelig også.

Normalt skal du gå ud fra, at prisen på en ny garage starter fra kr. 5.000,- pr. kvm., hvis du vil have den bygget af professionelle. Hvis vi medregner, at en normal garage har et areal på mellem 35-40 kvm., så vil den endelige pris på en ny garage være på omkring kr. 175.000-200.000,-.

Hvis du selv vil bygge garagen sparer du selvfølgelig på håndværkerne. Så er det blot materialeprisen, der er afgørende for den endelige pris på garagen. Det skal vi se lidt på nu.

Materialevalg

Hvilke materialer, du bygger garagen ud af, kommer selvfølgelig også til at have indvirkning på hvad garagen ender med at koste.

De fleste garager herhjemme er bygget i træ. Træ er både nemt at arbejde med, selv for dem, der ikke er håndværkere, og så er det også billigt at bygge i.

Du kan selvfølgelig også mure en garage op fra bunden, eller få en i metal. I disse tilfælde vil garagen være betydeligt dyrere – men selvfølgelig også mere langtidsholdbar. Hvilket materiale, du går med, er noget, du skal afgøre med dig selv.

Tilbygning eller fritstående?

Endnu en faktor, som også har en indvirkning på garagens endelige pris, er om garagen er bygget som en tilbygning, eller om den er fritstående. 

Hvis garagen blot er en tilbygning, så sparer du én eller flere vægge i garagen. Det er altid lettere at bygge op ad noget, der allerede står der, end hvis du skal bygge en selvstændig konstruktion. Det er værd at tage med i dine overvejelser.